Året var 2014 da Flemming Buchhave Nielsen og Tony Eichen skulle slå pjalterne sammen, sådan rent musikalsk. De mødtes igennem fælles bekendte og da snakken faldt på guitar, besluttede de, at lave en fast øve-/jam-dag.
Som tiden gik begyndte et godt og bredt repertoire at tage form, og frem for kun at holde det til hyggen, begyndte Flemming at tage med på Tony’s spillejobs.
De to voksne drenge kæmpede i lange tider med et bandnavn, og skønt navne som Fleny, Teflon og Felton lå i kortene, skulle det vise sig, at være en navne generator der kom med Bandets nye navn.
En aften hvor Tony sad ved tasterne og dappede Flemming og Tony ind i navne-generatoren, kom åbenbaringen – “FLYING MOMENT” – et “S” blev tilføjet, og bandet havde nu et navn, der ikke alene var en sammensmeltning af deres navne, men også en beskrivelse af hvordan det føles når de spiller til festlige arrangementer landet over – For tiden flyver bogstaveligt talt afsted.